Du er her: Forside » Fortællinger »
Du får det, du giver
I Aalborg sidder vores meget værdsatte kollega Henrik, som har en livshistorie, der overgår de flestes
Af: Nicola Voss
Hvad er din historie?
Alle mennesker har en historie – Alle mennesker har sandsynligvis også en historie, de ikke vil fortælle.
Henriks historie overgår nok de flestes fantasi, for han har i den grad været i berøring med livets mørke sider. Han har både levet livet i Istedgade, været involveret i rockermiljøet, boet på gaden og siddet i fængsel i flere år.
Men så blev han clean og alt forandrede sig.
Altså – over tid.
For lige da Henrik blev clean, var livet langt fra lyst. Det eneste han havde, var to poser tøj og en gæld på 600.000 kr.
I dag mener han selv, at han lever et liv, hvor han har alt.
Børnehjem og misbrug
Henriks start på livet var bestemt heller ikke nemt. En start, der betød, at han kom på et berygtet børnehjem og er i dag en af mange svigtede og systemforsømte voksne. Henrik var bare 9 år gammel, da han begyndte at drikke alkohol. 13 år, da han startede på hash og da han var 16 år, var han på amfetamin og som 17-årig havde heroinen kidnappet hans hjerne.
I dag er han clean på 28. år og lever et meningsfuldt, trygt liv.
Professionelt har Henrik taget flere uddannelser og kan både skrive misbrugsbehandler (danish addiction counselor), gestaltterapeut, certificeret ludomanibehandler, par- og familieterapeut på CV’et og heldigvis for os, også Alfa.
Henrik og hans arbejde:
Hvad laver du hos Alfa?
– Jeg er behandler og terapeut. Jeg dækker det meste af Jylland, og er tilknyttet afdelingerne i Aalborg og Århus. Jeg er også udkørende behandler.
– Jeg kan godt lide den måde Alfa er på. Hos Alfa er det os, der skal passe til klienterne og ikke omvendt. Det er den store forskel på Alfa og alle andre steder.
– Hos Alfa ser vi det hele menneske og det potentiale, de har.
Hvorfor er dit arbejde fedt?
– Jeg tror på, at man får det, man giver. Hos Alfa får jeg lov til det. Vi investerer tid i mennesker. Min opgave som behandler er at være rummelig for dem de er, deres fejl og samtidig være vejledende. Og det er jeg, for jeg forstår det.
– De fleste er faret vild i livet. Det kan ske for alle. Det skete for mig selv.
– Sammen finder vi tilbage og jeg vil altid kæmpe for mine klienter, så længe jeg har noget, jeg kan slå med. Det er så tilfredsstillende et arbejde at være vidne til menneskets forandring. Jeg kan blive helt glad i låget af det.
– Nogle gange så går der et par år, og så møder jeg en tidligere klient nede i gågaden. Så går de der med kone, barn og måske barnevogn og er stolte og glade. Det er bare helt fantastisk at opleve.
Jeg kan godt lide den måde Alfa er på. Hos Alfa er det os, der skal passe til klienterne og ikke omvendt. Det er den store forskel på Alfa og alle andre steder…
Bonusinfo om Henrik
- Jeg har været clean i 28 år, arbejdet med rusmiddelbehandling i 26 år og været gift i 25 år.
- Jeg er også far til to skønne døtre.
- Jeg bor i Hjørring, hvor jeg elsker at tilbringe tid i naturen med at fiske, gå på jagt og sejle.
- Professionelt er jeg særligt optaget af tilknytningsforstyrrelser og taler altid også gerne om dem.
Har du brug for hjælp?
Hør mere på telefon 35 35 35 81
Vi tilbyder landsdækkende hjælp til alle som oplever udfordringer med afhængighed og misbrug .
Vi tilbyder også hjælp og støtte til dig der er pårørende og som mærker problemerne helt tæt på.
Send os en besked
Skriv til os i vores kontaktformular, og vi svarer hurtigst muligt (gerne inden for 12 timer).
Kan du ikke vente på svar, er du altid velkommen til at ringe til os døgnet rundt på telefon 35 35 35 81.
Send os en besked
Skriv til os i vores kontaktformular, og vi svarer hurtigst muligt (gerne inden for 12 timer).
Kan du ikke vente på svar, er du altid velkommen til at ringe til os døgnet rundt på telefon 35 35 35 81.