Vælg en side

Escitaloprám – virkning, bivirkninger og afhængighed

Bruger du escitalopram mod depression eller angst – og er du i tvivl om virkningen, bivirkninger eller afhængighed?

Har medicinforbruget taget over, kan du få gratis og fortrolig rådgivning hos AlfaRehab.

Ring på (45) 35 35 35 81 og tal med en ekspert.

Escitaloprám – virkning, bivirkninger og risiko for afhængighed

Landsdækkende behandlinger

Vi hjælper flere hundrede personer årligt

Sundhedsfaglige behandlere

Lykkepiller og antidepressiv medicin generelt

I Danmark bruges betegnelsen “lykkepiller” ofte om antidepressiv medicin, især SSRI-præparater. Det er en lidt misvisende betegnelse, fordi medicinen ikke giver lykke som en rus.

Målet er typisk at dæmpe symptomer på depression og angst, så du får mere ro, mere overskud og et mere stabilt følelsesleje.

Der findes flere typer antidepressiv medicin, og de påvirker hjernen på forskellige måder.

SSRI er en af de mest brugte, fordi mange oplever, at de kan tåle dem, og fordi de ofte hjælper både ved depression og angst.

Hvad er Escitalopram?

Escitaloprám er et antidepressivt lægemiddel i SSRI-gruppen (selektiv serotonin-genoptagelseshæmmer).

Det bliver typisk ordineret ved depression og ved angsttilstande som generaliseret angst, panikangst og i nogle tilfælde OCD.

Effekten kommer sjældent fra dag til dag. Mange mærker først tydelig ændring efter nogle uger, og derfor kræver det ofte tålmodighed og tæt opfølgning med din læge.

Du kan finde det under forskellige præparatnavne, men det aktive stof er det samme. Fx:

 

Kæmper du med depression og føler, at medicinen har taget styringen?

Tal med os om dine muligheder for støtte og en tryg vej videre.

Ring helt fortroligt, eller send os en besked her.

Hvordan virker antidepressiv medicin?

Escitalopram påvirker især signalstoffet serotonin. Helt enkelt kan du tænke på det sådan: Når nerveceller “taler sammen”, bliver serotonin frigivet, og normalt bliver det hurtigt taget tilbage igen.

Escitalopram hæmmer den genoptagelse, så der bliver mere serotonin til rådighed i synapsen i længere tid. Escitalopram er en type lykkepille, der ofte ordineres mod angst og depression.

Det betyder ikke, at du bliver “overlykkelig”. For mange handler det mere om, at det mørke tryk letter, at bekymringer fylder mindre, eller at du får lettere ved at sove og fungere i hverdagen.

Og for nogle handler det om at komme ud af en tilstand, hvor tankerne kører fast, og alt bliver tungt.

Samtidig kan starten føles ujævn. Nogle oplever uro, kvalme, ændret søvn eller nedsat lyst, før den ønskede effekt indfinder sig.

Det er en af grundene til, at du ikke bør stå alene med justeringer, hverken op eller ned.

Escitaloprám bivirkninger

Escitaloprám kan, ligesom anden medicin, have bivirkninger, og det er vigtigt, at du er opmærksom på dem.

Nogle almindelige bivirkninger kan være hovedpine, kvalme, mundtørhed, øget svedtendens og søvnforstyrrelser. Hos nogle mennesker kan der forekomme vægtøgning eller nedsat sexlyst.

Det kan være skræmmende at opleve bivirkninger, men det er vigtigt, at du taler med din læge, før du stopper med medicinen eller ændrer dosis.

Nogle bivirkninger aftager ofte efter de første par uger, så det er værd at holde ud og få støtte undervejs.

Hvorfor bliver escitalopram vanedannende?

Escitalopram giver normalt ikke en rus, og de fleste får ikke en trang efter “mere og mere” på samme måde som ved alkohol, opioider eller benzodiazepiner.

Når folk alligevel omtaler det som vanedannende, skyldes det ofte noget andet: kroppen kan vænne sig til medicinen.

Efter en periode med daglig dosis tilpasser nervesystemet sig. Hvis du stopper brat, eller trapper for hurtigt ned, kan du få ubehagelige ophørssymptomer.

Og så kan det føles som om, du “ikke kan undvære” pillerne, selvom det i praksis handler om tilvænning og reaktionen på et hurtigt stop.

Der er også en psykologisk del: Hvis du tidligere har haft det meget skidt, kan tanken om at undvære medicinen skabe frygt.

Det kan i sig selv fastholde dig i et mønster, hvor du ikke tør ændre noget, også selvom du egentlig gerne vil.

Oplever du angst – og er dit forbrug af medicin begyndt at bekymre dig?

Få en gratis og uforpligtende samtale om, hvordan du kan få kontrol igen.

Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.

Symptomer på misbrug

Misbrug af escitalopram er ikke det mest almindelige, men medicinmisbrug kan opstå.

Især hvis medicin bruges uden plan, blandes med andre midler, eller hvis du bruger den på en måde, der ikke matcher det, lægen har aftalt med dig.

Typiske tegn handler mindre om “at være skæv” og mere om kontroltab og utrygge mønstre.

Det kan se sådan ud:

  • Du begynder at tage mere end aftalt, fordi du jagter ro eller vil undgå ubehag.
  • Medicinen bliver din nødløsning, og du mærker panik, hvis du er ved at løbe tør.
  • Du tager ekstra tabletter, selvom du godt ved, det ikke er meningen.
  • Du skjuler, hvordan du egentlig bruger medicinen over for andre.
  • Du blander måske med alkohol eller andre stoffer for at ændre effekten.

 

Medicinabstinenser

Når du trapper ud, kan du få det, som ofte kaldes seponeringssymptomer. Det kan komme inden for få dage efter dosisreduktion eller stop.

For nogle er det mildt. For andre kan det føles voldsomt, og det kan gøre dig i tvivl om, hvorvidt du er ved at få tilbagefald, eller om det “bare” er kroppen, der reagerer.

Abstinenser kan være både fysiske og psykiske. Mange beskriver en blanding af svimmelhed, uro og en mærkelig fornemmelse i kroppen, som kan være svær at forklare.

Hvis du vil trappe ud, står du stærkest med en langsom, aftalt nedtrapning, hvor tempoet kan justeres efter dine symptomer.

Du kan blandt andet opleve:

  • Du kan føle dig svimmel, får kvalme, hovedpine, sveder eller føler dig ramt af influenzalignende symptomer.
  • Du mærker prikken, små “elektriske stød” i hovedet eller uro i kroppen.
  • Søvnen bliver let, du vågner ofte, får mareridt eller kan slet ikke sove.
  • Du oplever måske irritabilitet, angst, gråd, indre uro eller svært ved at koncentrere dig.

 

Behandling af et medicinmisbrug

Hvis du oplever, at medicinen styrer din hverdag, eller du kæmper med at stoppe, er der hjælp at hente.

Vi hjælper dig med at trappe ned, forstå hvorfor det blev svært, og finde nye måder at håndtere angst, søvn og pres på – uden at falde tilbage, ved at tilbyde angst behandling.

Vi er et privat behandlingstilbud med afdelinger flere steder i Danmark. Du kan være helt anonym, og vi har tavshedspligt.

Vores behandlingstyper

Du kan starte med en fortrolig afklaring og få et forløb, der passer til dit liv, ikke omvendt, og du kan vælge mellem flere muligheder, alt efter hvor meget støtte du har brug for:

  • Ambulant misbrugsbehandling: Samtaler og struktur, mens du passer arbejde og familie og bor hjemme i eget hjem.
  • Dagbehandling: Et mere intensivt forløb på 3 eller 5 dage, men hvor du stadig sover hjemme og kan passe dine forpligtelser.
  • Udkørende behandling: Hvis du føler dig mere tryg fx. hjemme, eller har udfordringer ved at møde op på et behandlingscenter.
  • Digital behandling: Få din hjælp online eller via. telefon - en meget fleksibel løsning og til dig som ikke har behov for intensiv behandling.

 

Gratis hjælp til pårørende og medafhængige

Når escitalopram, alkohol eller stoffer fylder for meget, rammer det ofte hele familien. Som pårørende kan du føle dig fanget mellem at hjælpe, skælde ud og håbe – og måske mister du dig selv undervejs.

Du kan få gratis støtte som pårørende eller medafhængig, også selvom din nærmeste ikke er klar til behandling.

Vi hjælper dig med grænser, kommunikation og næste skridt, så du ikke står alene.

Ofte stillede spørgsmål om Escitalopram

Hvad er escitalopram – og hvad bruges det til?

Escitalopram er et antidepressivt lægemiddel i SSRI-gruppen. Det bruges typisk mod depression, angst og panikangst. For mange kan det være en vigtig støtte i en svær periode. Men som med al medicin er det vigtigt at forstå både effekt, bivirkninger og hvad der sker, hvis man vil stoppe igen.

Kan man blive afhængig af escitalopram?

Escitalopram giver ikke rus eller klassisk stofafhængighed. Men kroppen kan vænne sig til stoffet. Nogle oplever ubehagelige abstinenser ved stop, og andre føler sig psykisk afhængige af ikke at kunne fungere uden medicinen. Hvis forbruget er løbet fra dig – eller du blander med andre stoffer – kan det udvikle sig til et reelt medicinmisbrug.

Hvad sker der, hvis man stopper med escitalopram?

Stopper man brat, kan der opstå svimmelhed, uro, søvnproblemer, influenzalignende symptomer og følelsesmæssig ustabilitet. Derfor bør nedtrapning altid ske gradvist og i samråd med læge. Hvis du tidligere har haft svært ved at styre dit medicinforbrug, er det ekstra vigtigt at få støtte undervejs.

Hvad er de mest almindelige bivirkninger?

Kvalme, hovedpine, nedsat sexlyst, træthed og indre uro er blandt de mest rapporterede bivirkninger. For de fleste aftager de over tid. Men hvis bivirkningerne fylder mere end hjælpen, bør man reagere og tale med en fagperson.

Hvornår skal man søge hjælp?

Du bør søge hjælp, hvis du:

– Tager højere dosis end ordineret

– Har svært ved at stoppe eller trappe ned

– Kombinerer escitalopram med alkohol eller andre stoffer

– Føler dig psykisk afhængig

Hos AlfaRehab møder vi mennesker, hvor medicin er blevet en løsning, der langsomt er blevet et problem. Her kan både den ramte og pårørende få gratis og uforpligtende rådgivning.

Er det tid til behandling, fordi medicinforbruget har udviklet sig?

Vi hjælper både dig og dine pårørende med en rolig og professionel plan videre.

 Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.