Vælg en side

Citalopram: Bivirkninger og abstinenser

Citalopram er en type lykkepille, som ofte bliver ordineret mod depression og angst.

Hvis du overvejer at starte på denne medicin, eller allerede bruger den, er det vigtigt at kende til de mulige bivirkninger.

Har du brug for at tale om afhængighed, kan du altid tage en uforpligtende snak med os på (45) 35 35 35 81

Hvad er citalopram og lykkepiller

Landsdækkende behandlinger

Vi hjælper flere hundrede personer årligt

Sundhedsfaglige behandlere

Hvad er antidepressiv medicin?

Hvis du kæmper med angst, depression eller føler dig modløs, kan antidepressiv medicin være en hjælpende hånd på vejen.

Mange af disse midler hører til gruppen af selektive serotonin-genoptagshæmmere, også kaldet SSRI’er, som hjælper med at genoprette balancen i hjernens signalstoffer.

Når niveauet af serotonin øges, kan det lindre symptomerne på depression og give dig et bedre udgangspunkt for at få det godt i hverdagen.

Tager du citalopram eller andre SSRI’er – ofte omtalt som lykkepiller – kan du opleve en positiv forandring i dit sind og humør.

Det kræver som regel et par uger, før du mærker den fulde effekt, men efterhånden vil du opleve, at humøret stabiliseres, og du får mere overskud til at klare hverdagens udfordringer.

De mest anvendte antidepressive midler

Citalopram er ét af de mest brugte antidepressiva i Danmark. Der findes dog flere andre præparater i samme gruppe – blandt andet fluoxetin, sertralin og escitalopram.

Selvom de virker på lignende måder, oplever brugere forskellig effekt og forskellige bivirkninger. Det, der fungerer godt for én, er ikke nødvendigvis det rigtige for en anden.

Formålet med behandlingen er altid det samme: at mindske symptomer på depression og skabe mere stabilitet, energi og livskvalitet i hverdagen.

Det er vigtigt med en ærlig dialog med lægen om både effekt, bivirkninger og eventuelle bekymringer – også hvis du oplever afhængighedslignende adfærd, blandingsmisbrug eller vanskeligheder med at stoppe.

Sammen kan I finde den løsning, der passer bedst til din situation.

Få hjælp allerede i dag

Står du over for udfordringer med afhængighed? Kontakt AlfaRehab i dag, og lad os sammen finde de bedste løsninger, der passer til dine behov.

Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.

Kan man blive afhængig af Citalopram?

Når du overvejer eller allerede er i behandling med antidepressiv medicin, kan det være naturligt at bekymre sig om graviditet og risikoen for afhængighed.

Det er vigtigt at vide, at denne type medicin ikke skaber fysisk afhængighed på samme måde som visse andre lægemidler eller rusmidler.

Alligevel kan det være udfordrende at stoppe behandlingen. Hos nogle kan en pludselig ophør føre til ubehagelige symptomer som svimmelhed, irritabilitet eller angst, hvilken er typiske symptomer på medicinmisbrug.

Disse bivirkninger kan ofte undgås eller mindskes gennem en gradvis nedtrapning, planlagt i tæt samarbejde med din læge, som vil støtte og vejlede dig undervejs.

Når brugen udvikler sig uhensigtsmæssigt

Citalopram er ikke et rusmiddel og giver ikke den samme type afhængighed som fx benzodiazepiner eller opioider.

Alligevel kan nogle opleve at blive meget bange for at undvære medicinen, have svært ved at trappe ud eller begynde at justere dosis på egen hånd.

I sjældne tilfælde kan antidepressiv medicin også indgå i et blandingsmisbrug – for eksempel sammen med alkohol eller andre præparater.

Hvis du oplever, at forholdet til medicinen begynder at fylde mere end selve behandlingen, er det vigtigt at tage det alvorligt. Du kan læse mere om tegn på og behandling af medicinmisbrug her.

Får man abstinenser efter Citalopram?

Når du beslutter dig for at stoppe med citalopram, kan der opstå det, der ofte betegnes som seponeringssymptomer.

Dette er ikke det samme som abstinenser i klassisk forstand, men kroppen og sindet kan reagere på ændringen.

Almindelige reaktioner, når kroppen skal vænne sig til en lavere dosis efter længere tids brug af antidepressiv medicin kan være:

  • Rysten og svimmelhed
  • Søvnproblemer og tankemylder
  • Følelse af elektriske stød i kroppen
  • Muskelsmerter og pludselige følelsesudbrud
  • Depressive symptomer og influenzalignende tilstande
  • Mavegener, hovedpine, angst, indre uro og sløret syn.

Får alle antidepressiv bivirkninger?

Over halvdelen af dem, der stopper med antidepressiv medicin, oplever abstinenser. Citalopram hører under gruppen lykkepiller, som primært påvirker serotonin i hjernen.

For mange kan symptomerne føles så voldsomme, at det kan være svært at skelne dem fra et tilbagefald til depression eller angst.

Det kan give indtryk af, at medicinen er nødvendig, hvis man ikke ved, at det faktisk er abstinenser. Der findes mere end 100 forskellige abstinenssymptomer, og de kan variere meget fra person til person.

Nogle mærker kun milde gener, mens andre oplever stærkere og mere langvarige symptomer. Abstinenserne kan vare fra uger til flere måneder, og i nogle tilfælde endnu længere, alt efter hvor langsomt du trapper ud.

Det er helt normalt, at en nedrapning og udtrapning tager et til to år med mange små trin for at gøre processen så skånsom som muligt.

Alternative muligheder for antidepressiv behandling

Hvis citalopram eller andre SSRI-præparater som fluoxetin, sertralin og escitalopram ikke har den ønskede effekt, findes der også andre muligheder.

Nogle får gavn af ældre typer antidepressiva, som de såkaldte TCA’er – for eksempel amitriptylin.

I mere særlige tilfælde kan lægen også overveje MAO-hæmmere som phenelzin. De bruges sjældnere i dag, men kan være relevante for nogle.

Den rigtige behandling handler ikke kun om medicin. Mange oplever, at samtaleterapi, støtte fra pårørende, struktur i hverdagen og små livsstilsændringer gør en afgørende forskel.

Ofte er det kombinationen, der skaber den bedste og mest holdbare balance.

Læs artiklen: Mange bliver afhængig af antidepressiv medicin

Få hjælp allerede i dag

Står du over for udfordringer med afhængighed? Kontakt AlfaRehab i dag, og lad os sammen finde de bedste løsninger, der passer til dine behov.

Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.

Hvor hurtigt virker lykkepiller?

Når du starter på en SSRI som citalopram, kan det kræve lidt tålmodighed. Det er helt normalt at håbe på hurtig effekt – men kroppen skal have tid til at tilpasse sig.

For de fleste går der 4–6 uger, før den fulde virkning kan mærkes. Nogle oplever dog tidligere forbedringer, for eksempel bedre søvn eller mindre indre uro. Andre mærker først en forskel lidt senere. Det betyder ikke, at behandlingen ikke virker – bare at processen er individuel.

Det er vigtigt at tage medicinen præcis som aftalt med din læge. Hvis du selv ændrer dosis eller stopper pludseligt, kan det give ubehag og påvirke effekten.

Når citalopram tages som foreskrevet, får kroppen ro til gradvist at justere sig. Det øger chancen for en stabil effekt og mindsker risikoen for bivirkninger undervejs.

Lykkepiller og alkohol

Hvis du tager citalopram eller anden antidepressiv medicin, er det vigtigt at tænke over, hvordan du bruger alkohol.

Alkohol påvirker ikke nødvendigvis medicinen direkte, men den kan forstærke nogle af bivirkningerne, så du for eksempel bliver mere træt eller får sløret syn.

Derudover kan alkohol i sig selv forværre både depression og angst, og det kan gøre det sværere for medicinen at hjælpe dig.

For at få mest muligt ud af din behandling er det en god idé at tale med din læge om dit alkoholforbrug, så I sammen kan finde de bedste anbefalinger til dig.

Håndtering af træthed og bivirkninger

Det er ikke usædvanligt at føle sig mere træt, svimmel eller utilpas i starten af en behandling med citalopram. For mange er det midlertidigt, mens kroppen vænner sig til medicinen.

Hvis du mærker træthed i hverdagen, så prøv at tage det alvorligt. Giv dig selv lov til pauser, prioriter søvn og skru midlertidigt ned for tempoet, hvis du kan. Små justeringer i din daglige rytme kan gøre en stor forskel i den første periode.

Oplever du, at bivirkningerne fortsætter, bliver værre eller påvirker din livskvalitet, er det vigtigt at tale med din læge. Nogle gange kan en justering af dosis være nok. Andre gange kan det give mening at overveje et andet præparat.

Du skal ikke stå alene med ubehaget – der findes løsninger, og det er helt i orden at sige fra, hvis noget ikke føles rigtigt.

Her skal du være særligt opmærksom

Når du tager citalopram – eller anden antidepressiv medicin – er der nogle situationer, hvor det er ekstra vigtigt at være opmærksom på kroppen og have tæt dialog med din læge.

Hvis du er gravid eller ønsker at blive det

Så bør behandlingen vurderes grundigt. For nogle er det rigtigt at fortsætte, for andre kan der være bedre alternativer. Det handler om at finde den løsning, der giver mest mulig stabilitet og tryghed for både dig og barnet.

Hvis du har OCD

Citalopram kan i nogle tilfælde hjælpe mod tvangstanker og tvangshandlinger. Men ofte virker medicinen bedst sammen med specialiseret terapi. Det er vigtigt at følge udviklingen tæt og justere behandlingen, hvis der ikke sker en tydelig forbedring.

Hvis du oplever ændringer i blødning

SSRI-præparater kan hos nogle – især kvinder – påvirke blødningsmønsteret. Det er ikke farligt i sig selv, men det skal tages alvorligt, hvis det ændrer sig markant eller bliver generende.

Hvis du har diabetes

Antidepressiv medicin kan indirekte påvirke blodsukkeret. Hold derfor øje med dine målinger og reager, hvis du ser udsving. Små justeringer kan ofte gøre en forskel.

Hvis du har haft problemer med hjerterytmen

Citalopram kan i sjældne tilfælde påvirke hjertets rytme. Derfor er det vigtigt at fortælle lægen om tidligere hjerteproblemer, så behandlingen kan tilpasses sikkert.

Hvis du får kvalme eller mavegener

Det er en af de mest almindelige bivirkninger i starten. For mange forsvinder det igen. Mindre, hyppige måltider og ro omkring måltiderne kan hjælpe. Hvis ubehaget fortsætter, skal du ikke bare acceptere det – tal med din læge.

Det vigtigste er, at du ikke går alene med bekymringer eller bivirkninger. Medicin skal støtte dig – ikke gøre hverdagen sværere.

Ofte stillede spørgsmål omkring Citalopram og lykkepiller

Hvad er lykkepiller?

SSRI’er bliver tit kaldt “lykkepiller”, men det er vigtigt at huske, at de ikke gør dig lykkelig i sig selv. De hjælper dig i stedet med at få overskud og ro til at arbejde dig hen imod en mere positiv hverdag.

Hvad gør Citalopram ved kroppen?

Citalopram øger mængden af serotonin i hjernen, hvilket kan løfte dit humør og mindske symptomer på både depression og angst. Det kan hjælpe dig med at finde mere balance og overskud i hverdagen, så du får det bedre mentalt.

Hvad gør lykkepiller?

De er med til at regulere serotonin i hjernen, så du får et mere stabilt følelsesliv. Det kan give dig et bedre grundlag for at udvikle dig personligt og få en højere livskvalitet.

Er Citalopram lykkepiller?

Citalopram kaldes tit for en “lykkepille”, fordi den kan hjælpe med at forbedre dit humør og hvordan du har det. Men husk, at citalopram ikke skaber lykke i sig selv – den gør det bare nemmere for dig at håndtere de mentale udfordringer, du står overfor.

Er Citalopram og sertralin det samme?

Nej, citalopram og sertralin er to forskellige typer SSRI-medicin. Begge virker ved at øge mængden af serotonin i hjernen og kan hjælpe på dit mentale velvære, men de har forskellige kemiske sammensætninger og kan give forskellige bivirkninger. Din læge kan rådgive dig om, hvilken medicin der passer bedst til dig.

Hvad er bivirkningerne ved lykkepiller?

Bivirkninger ved lykkepiller kan være forskellige fra person til person, men nogle af de mest almindelige er kvalme, træthed, svimmelhed, søvnproblemer og i nogle tilfælde problemer med sexlivet. I sjældne tilfælde kan der opstå serotoninsyndrom.

Hvordan føles det at stoppe med citalopram?

Når du stopper med citalopram, kan du få abstinenser som svimmelhed, hovedpine og humørsvingninger. Derfor er det en god idé at have din læge med på sidelinjen og eventuelt lave en plan for langsom nedtrapning, så du bedst muligt undgår ubehag og får en glidende overgang.

Få hjælp allerede i dag

Står du over for udfordringer med afhængighed? Kontakt AlfaRehab i dag, og lad os sammen finde de bedste løsninger, der passer til dine behov.

Ring helt uforpligtende, eller send os en besked her.