Alkoholafvænning
Få hjælp i dag
Alkoholafvænning i hele Danmark
Professionel alkoholafvænning er til dig, der har et for højt alkoholforbrug eller decideret har et alkoholmisbrug.
På vores behandlingscentre kan du få professionel alkoholbehandling og alkoholafvænning med forskellige behandlingsmetoder, der hjælper dig sikkert ud på den anden side af alkoholmisbruget.
Gratis alkohol afvænningscenter
Alkoholafvænning behøver ikke koste en formue. Hos Alfa tilbyder vi også gratis alkoholafvænning.
Det er et særligt tilbud, hvor du får mulighed for at komme igennem, et forløb, hvor du får hjælp til at nedbringe alkoholforbruget i dit liv eller helt stoppe.
Vores gratis tilbud er en anonym alkoholbehandling, og den henvender sig til personer, der føler, at alkoholen er begyndt at fylde for meget i deres liv, og som gerne vil arbejde med at takle det bedre.
Der tages udgangspunkt i tilbagefaldsforebyggende rådgivning – du lærer altså hvordan, du skal håndtere situationer, hvor der er stor risiko for at falde i.
Vi tilbyder ligeledes gratis pårørende terapi. Ofte er både misbrugeren og de pårørende omkring utrolig stressede og påvirkede af situationen. Med misbrug følger mange ubesvarede spørgsmål, både for misbrugeren og menneskene omkring.
Læs også: Gratis hjælp til pårørende
Yderligere finansiering af afvænning
Ønsker du ikke, eller har du ikke mulighed for at gøre brug af vores gratis tilbud om alkoholafvænning, vil du blive tilbudt en alkoholbehandling, hvor afvænning også er inkluderet.
Prisen for alkoholbehandling og afvænning vil her variere. Det afhænger blandt andet af, hvilket stadie alkoholismen er på, og dermed hvilken og hvor meget behandling der er behov for for at komme ud på den anden side fri for alkoholafhængigheden.
Læs mere om: Finansiering af misbrugsbehandling
Lad os hjælpe
Har du selv problemer med alkohol, eller bekymrer du dig om en pårørendes problemer med alkohol?
Kontakt os helt uforpligtende for at høre mere om vores afvænningsbehandlinger.
Hvorfor drikker du og hvilken alkoholafvænning har du brug for?
Et alkoholmisbrug er yderst drænende for kroppen og for psyken. Det gælder både for den ramte og for de pårørende, der står på sidelinjen.
Vi ser dig som helhed og bruger forskellige behandlingsmetoder for at finde ind til kernen af, hvad årsagen til dit alkoholproblem er, og hvad der trigger det. Du får derfor en bedre selvindsigt i, hvad det er, alkoholen gør ved dig, og hvordan du får den lagt på hylden.
Vi skræddersyr et forløb efter dine behov, så du får den nødvendige behandling og brugbare værktøjer til at kunne fastholde din ædruelighed på den anden side af behandlingen.
Men hvad betyder afvænning alkohol?
Alkohol afvænning er hos os aldrig bare antabus. Vi tror på en helhedsorienteret indsats, så vores behandling har altid fokus på det hele menneske og derfor indgår der både samtaler med behandler, psykolog, måske psykiater og gruppeterapi i vores behandling af alkoholisme.
Ligeledes opfordrer vi pårørende til også at opsøge hjælp og få talt med ligesindede. Vores erfaring er at pårørende oplever enorm glæde ved at tale med andre, i samme situation.
Hvordan foregår alkoholafvænning?
Som alt anden hjælp, tilbyder vi rolige ordentlige rammer hvor vi trygt kan tale sammen i store og små lokaler.
Vi arrangerer også en masse sociale, sjove og hyggelige aktiviteter, så så du igen kan mærke glæderne i livet uden alkohol og genopbygge troen på dig selv. Du vil møde masser af rare mennesker, der er ligesom dig eller har været det.
Rigtig mange af de ansatte har selv en fortid som misbruger, eller er ædru alkoholikere og har derfor også personlig erfaring foruden deres professionelle uddannelser.
Hvor lang tid tager alkoholafvænning?
Når du skal i behandling for et misbrug af alkohol, vil det være meget forskelligt fra person til person, hvor meget behandling der er behov for, og dermed hvor lang tid det tager. Med professionel hjælp kan du dog lettere spore dig ind på, hvad det er, der ligger bag dit misbrug, og hvordan du kommer videre i dit liv – uden alkohol.
Er der tale om ambulant behandling, vil varigheden af behandlingen ofte være 6-12 måneder. Ønsker du en mere intens behandling, tager det typisk 5-6 uger.
Igen vil det være meget forskelligt. Vi på Alfas afvænningcenter sørger derfor altid for at tilpasse et forløb særligt til dig. På den måde får du den nødvendige behandling, som du har brug for for at slippe dit alkoholmisbrug.
Medicin under alkoholafvænning
Er du ude i et stærkt alkoholmisbrug, kan det være nødvendigt med medicin for at komme ud af afhængigheden. Der findes forskellige typer medicin, der anvendes til alkoholafvænning.
Før i tiden brugte man ofte antabus som et led i at komme ud af et alkoholmisbrug. Det er et lægemiddel, der kan gøre dig syg, hvis du indtager alkohol, mens du tager antabus. Formålet med denne løsning er dermed, at det skal holde den misbrugsramte fra at drikke i frygt for at blive syg af antabussens effekt.
Heldigvis er der kommet alternative løsninger på markedet. Acamprosat er blandt andet et lægemiddel, der har vist sig at have en bedre virkning end antabus.