Vælg en side

Tramadol og afhængighed

Tramadol er et stærkt smertestillende middel, som ofte ordineres efter operationer, skader eller ved længerevarende smerter.

For nogle udvikler brugen sig stille og roligt til afhængighed, ofte uden at man selv opdager det. Det sker tit, fordi medicinen ikke kun lindrer smerter, men også kan dæmpe uro og søvnproblemer.

Har du brug for hjælp til tramadolmisbrug og afhængighed kan du altid kontakte os fortroligt på (45) 35 35 35 81 eller sende en anonym besked.

Tramadol er blevet et misbrug

Landsdækkende behandlinger

Vi hjælper flere hundrede personer årligt

Sundhedsfaglige behandlere

Kort fortalt om tramadol

  • Tramadol anvendes til behandling af moderate til stærke smerter
  • Stoffet påvirker både smerteoplevelse, humør og centralnervesystemet
  • Mange oplever behov for højere doser på grund af tolerance
  • Tramadol kan føre til både fysisk og psykisk afhængighed
  • Abstinenser kan gøre det svært at stoppe uden støtte
  • Nogle bruger tramadol som rusmiddel eller for at dæmpe uro
  • Dolol og Tradolan indeholder også tramadol
  • Kombination med alkohol eller andre stoffer kan være farligt
  • Der findes professionel hjælp til misbrug, afhængighed og abstinenser

Hvad er tramadol?

Tramadol er en receptpligtig medicin, der anvendes til behandling af moderate til stærke smerter. Du finder stoffet under navne som Dolol, Tradolan og Mandolgin.

Tramadol tilhører gruppen af opioider eller opioid-lignende stoffer, hvilket betyder, at det både påvirker hjernens smertesystem og kan give en følelse af ro.

Netop denne virkning kan være med til, at nogle udvikler afhængighed og mange bliver overraskede over, hvor hurtigt tramadol kan komme til at blive en del af hverdagen.

Det sker sjældent fra den ene dag til den anden, men det udvikler sig ofte gradvist, hvor medicinen langsomt bliver noget, du føler, du har brug for for at kunne fungere normalt.

Hvad gør tramadol?

Tramadol mindsker kroppens smerteoplevelse ved at påvirke signalstofferne i hjernen. Medicinen kan samtidig have indflydelse på dit humør, din energi og give en følelse af ro.

Nogle oplever afslapning eller ro, mens andre mærker træthed, svimmelhed eller en følelse af, at være uoplagt og ugidelig.

Når du har brugt tramadol noget tid, vænner kroppen sig til det, og derfor oplever flere, at de har brug for større doser for at opnå samme virkning.

Er tramadol farligt?

Tramadol kan give problemer, især hvis det bruges over længere tid, i høje doser eller sammen med alkohol eller andre stoffer.

Det handler ikke kun om selve medicinen, men også om, hvordan kroppen og hjernen gradvist vænner sig til tramadol.

For nogle mennesker bliver det først tydeligt, hvor meget medicinen fylder, når de forsøger at stoppe og mærker abstinenser eller opdager, hvor afhængige de er blevet i hverdagen.

Tramadol og graviditet

Hvis du er gravid eller overvejer at blive det, er det vigtigt at tage en snak med din læge, hvis du bruger tramadol.

Medicinen kan have betydning for både dig og dit barn, især hvis du har brugt den gennem længere tid eller i høje doser.

Du bør ikke stoppe med tramadol uden at få rådgivning fra en fagperson, da det kan kræve en særlig plan for at sikre både dig og dit barn.

Hvordan virker tramadol?

Hos de fleste virker tramadol inden for 30 til 60 minutter efter de har taget det, og effekten varer som regel flere timer – afhængigt af dosis og præparattype.

Nogle kan bruge tramadol i perioder uden større problemer, mens andre oplever, at medicinen gradvist påvirker humør, søvn og energiniveau på en negativ måde.

Depottabletter af tramadol frigiver stoffet langsommere og giver en mere jævn virkning, mens almindelige tabletter virker hurtigere, men i kortere tid.

Tramadol bivirkninger

Bivirkninger ved tramadol kan vise sig både fysisk og psykisk. Nogle mærker dem hurtigt, mens andre først oplever dem senere i forløbet.

Det er almindeligt at føle træthed, svimmelhed, kvalme eller have problemer med koncentrationen. Mange oplever også søvnforstyrrelser, svedeture eller uro i kroppen.

Hos nogle påvirker tramadol humøret mere end forventet. Det kan føre til irritabilitet, indre uro eller en følelse af tomhed, når medicinen ikke længere er i kroppen.

Tramadol og alkohol

Når du blander alkohol og tramadol kan der opstå nogle farlige situationer, da begge påvirker centralnervesystemet.

Kombinationen kan forstærke sløvhed, svimmelhed og gøre vejrtrækningen mere overfladisk. Flere oplever også, at det bliver sværere at mærke egne grænser, når de tager tramadol sammen med alkohol.

Hvornår bliver tramadol til misbrug?

Oftest starter man med at tage tramadol som en helt almindelig behandling af smerter. Men for nogle begynder tramadol, at fylde mentalt, ikke længere kun fysisk.

Nogle personer kan finde på, at tage lidt ekstra på dage, hvor smerterne er særligt slemme, eller man opdager, at medicinen også lindrer andet end selve smerterne.

Vi hører ofte, at man begynder at tænke meget over, hvornår den næste dosis kan tages, mens andre mærker uro eller ubehag, hvis de ikke har adgang til medicinen.

Det er ofte på dette tidspunkt, at et decideret medicinmisbrug kan opstå. Det er ofte her, man begynder at mærke, at tramadol fylder mere end bare smerterne.

Tramadol som rusmiddel

For nogle handler tramadol ikke længere kun om smerter, men også om at få ro i kroppen eller slippe væk fra uro og pres af den ene eller anden art.

Kroppen hurtigt vænner sig til tramadol, og derfor skal bruge mere – her kan det gradvist udvikle sig til afhængighed, ofte uden at man selv opdager det i begyndelsen.

Tegn på tramadolmisbrug

Tegnene på afhængighed kan variere meget fra person til person. Mange fortsætter med at passe arbejde, studie eller familieliv, selvom tramadol er blevet en nødvendig del af hverdagen.

Oftest viser afhængigheden sig gennem ændringer i adfærd og tanker, end med mere synlige tegn.

Nogle oplever for eksempel, at blive hurtigt irriteret og frustreret når der ikke er adgang til tramadol, man skjuler måske sit forbrug eller det føles umuligt at undvære medicinen.

Er du påvirket af Tramadol i din hverdag?

Kan du genkende tegn på misbrug af tramadol og søger du gode råd?

Hos AlfaRehab kan du altid helt fortroligt, kontakte os og tale med en behandler med stor erfaring inden for afhængighed af medicin.

Send os en anonym besked, eller ring helt uforpligtende og få en samtale.

Tramadol afhængighed og abstinenser

Tramadol kan skabe både fysisk og psykisk afhængighed. Ofte bliver det først tydeligt, når kroppen reagerer uden tramadol.

Nogle mærker rastløshed, søvnproblemer, uro i kroppen eller en stærk trang til mere tramadol, når de prøver at stoppe. Andre beskriver det som en følelse af slet ikke at kunne fungere normalt uden medicinen.

Hvor længe varer tramadol abstinenser?

Abstinenssymptomer kan opleves meget forskelligt fra person til person.

For mange begynder symptomerne allerede inden for det første døgn efter den sidste dosis tramadol, og de første dage kan være de mest udfordrende med uro, rastløshed og søvnproblemer.

Hos nogle tager det længere tid, før kroppen og hovedet falder til ro igen.

Det er helt normalt at opleve psykisk som angst, depression eller søvnproblemer i en periode efter man er stoppet med at tage tramadol.

Tramadol kold tyrker

At stoppe brat med tramadol, uden en skønsom udtrapning, kan føles voldsomt både fysisk og psykisk – især hvis du har været vant til medicinen i længere tid.

Flere vi møder, fortæller at de får det rigtig dårligt, når de forsøger at klare abstinenserne alene, og det kan derfor gøre en stor forskel at få støtte eller professionel hjælp.

Dolol, Tradolan og andre præparater

Tramadol findes under flere forskellige navne, blandt andet Dolol og Tradolan. Selvom navnet er forskelligt, er det stadig det samme aktive stof og den samme risiko for afhængighed, misbrug og abstinenser.

Mange går med spørgsmål som “Dolol vs tramadol” eller “er Dolol morfin”. Dolol er ikke det samme som morfin, men tilhører samme gruppe af opioider og kan føre til både fysisk og psykisk afhængighed.

For nogle starter medicinen som smertelindring efter operation, skade eller længerevarende smerter. Men nogle vil opleve, at kroppen vænner sig til medicinen, og at det bliver svært at fungere uden.

Kan man købe tramadol uden recept?

Tramadol kan ikke købes som håndkøbsmedicin i Danmark – det kræver altid en recept fra en læge.

Det skyldes blandt andet, at tramadol har en risiko for at skabe afhængighed og kan misbruges, hvis det ikke bruges korrekt.

Derfor er det vigtigt, at en læge vurderer, om tramadol er den rette behandling for dig, og følger op på, hvordan du har det undervejs.

Hjælp til tramadolafhængighed

Hos AlfaRehab møder vi mange mennesker, der kæmper med tramadolmisbrug og afhængighed af smertestillende medicin.

Nogle henvender sig tidligt i forløbet, mens andre har prøvet at stoppe flere gange på egen hånd uden held, eller har opbygget et misbrug som kræver særlig medicinsk behandling.

Det er helt almindeligt at føle sig fanget et sted mellem abstinenser, en stærk trang til medicinen og stadig gerne vil ud af sit misbrug.

Vi ved også, at alle har forskellige behov og udfordringer, og derfor tilpasser vi behandlingen til den enkelte.

Du kan fx få hjælp ambulant et par gange om ugen eller som intensiv dagbehandling 3 eller 5 gange om ugen, på et af vores behandlingscentre.

Vi møder ofte personer som ønsker en meget høj grad af anonymitet, eller som er blevet for dårlige til, at møde op fysisk, og her kan vores udkørende team komme til dig med udkørende behandling.

Hjælp til pårørende

Som pårørende kan det være svært at finde ud af, hvornår man skal gribe ind, og hvordan man bedst kan støtte en, der kæmper med tramadol eller anden afhængighed.

De fleste pårørende oplever frustration, bekymring og usikkerhed, og det er ikke unormalt at føle, at man hele tiden skal tage hensyn eller gå på listefødder for at undgå konflikter.

Hos AlfaRehab ved vi, hvor vigtigt det er, at pårørende også får støtte. Derfor tilbyder vi rådgivning og hjælp til dig, der står tæt på en person med misbrug eller afhængighed.

Ofte stillede spørgsmål om tramadol

Spørgsmål om tramadol handler ikke kun om selve medicinen og smertebehandling, men også om afhængighed, abstinenser og usikkerheden omkring, om forbruget er ved at tage overhånd.

Her kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte hører fra både personer, der kæmper med tramadol, og deres pårørende.

Kan man blive afhængig af tramadol?

Ja, tramadol kan føre til både fysisk og psykisk afhængighed. Mange oplever, at afhængigheden sniger sig ind, især hvis medicinen bruges gennem længere perioder eller begynder at fylde mere end blot smertebehandling.

Hvad gør tramadol ved kroppen?

Tramadol påvirker både hjernen og centralnervesystemet. Det dæmper smerter, men kan også have indflydelse på humør, energi, søvn og koncentration. Nogle mærker ro og afslapning, mens andre oplever træthed eller uro.

Hvor hurtigt virker tramadol?

Hos de fleste begynder tramadol at virke inden for 30 til 60 minutter efter indtagelse. Hvor hurtigt effekten mærkes, afhænger blandt andet af dosis og præparattype.

Hvor længe virker tramadol?

Almindelige tramadol-tabletter virker typisk i 4 til 6 timer. Depotpræparater frigiver stoffet langsommere og giver en længerevarende effekt.

Er tramadol farligt?

Tramadol kan være forbundet med risiko, især ved høje doser, længere tids brug eller hvis det kombineres med alkohol eller andre stoffer. Risikoen for afhængighed og abstinenser bør man også være opmærksom på.

Er Dolol og tramadol det samme?

Ja, Dolol er et præparat, hvor det aktive stof er tramadol. Det gælder også for navne som Tradolan og Mandolgin.

Kan man blive skæv af tramadol?

Ja, nogle oplever en rus eller følelse af at have det rigtig dejligt, afslapning eller sløvhed, når de tager tramadol. Det er også en af grundene til, at nogle bruger stoffet som rusmiddel.

Hvor længe varer tramadol abstinenser?

For mange er abstinenserne mest intense de første dage efter ophør, men nogle oplever fortsat uro, søvnproblemer eller psykisk ubehag i længere tid.

Kan man købe tramadol i håndkøb?

Nej, tramadol kan kun fås på recept i Danmark og er ikke tilgængelig som håndkøbsmedicin.

Kan man stoppe med tramadol fra den ene dag til den anden?

Nogle kan godt stoppe selv, men mange oplever kraftige abstinenser ved at stoppe pludseligt. Derfor har flere brug for støtte eller behandling undervejs.

Hvad er tegn på tramadolmisbrug?

Tegn på misbrug kan være, at medicinen fylder mere i hverdagen, at du tager større doser end planlagt, eller at du oplever uro og abstinenser, hvis du ikke tager tramadol.

Ønsker du at tale med en behandler?

Hos os møder du et team med stor erfaring omkring afhængighed og ikke mindst hvordan man bedst kan håndtere misbrugsproblemer.

Kontakt os helt uforpligtende og hør mere om hvordan vi kan hjælpe dig, både fortroligt og anonymt. Og altid med et forløb som er tilpasset netop din situation.

Send os en besked, eller ring helt fortroligt.