Botilbud Sølvgade i København
AlfaRehab har et stoffrit § 110 botilbud med plads til fem beboere i en lejlighed beliggende på første sal i Sølvgade København.
Botilbuddet ligger tæt ved Søerne, Botanisk Have og Kongens Have og er indrettet til formålet.
Den er opdelt i fem enkeltmandsværelser og følgende fællesområder: en opholdsstue, to badeværelser, et køkken og et spiseområde.

Landsdækkende behandlinger
Rådgivning og hjælp 24/7 alle ugens dage
Vi hjælper flere hundrede personer årligt
Sundhedsfaglige behandlere
Hvem er botilbuddets målgruppe?
Botilbuddet er designet til hjemløse, der mangler de nødvendige færdigheder til at bo selvstændigt. Det er for dig, der er stofafhængig, men stadig har nogle ressourcer og sociale færdigheder.
Måske har du været isoleret på grund af dit misbrug i mange år og har derfor svært ved at omgås andre og følge almindelige regler.
Ambulant behandling kræver ansvar og selvdisciplin, så dette tilbud er ikke for dig med langvarig stofafhængighed, der er så socialt eller psykisk påvirket, at behandlingsudsigterne er meget dårlige.
Formål med botilbuddet
Formålet med botilbuddet er at tilbyde dig, der har en stofafhængighed et sted at bo, hvor du har ro og tid til at arbejde med sig selv og komme dig helt efter misbruget.
At gennemføre en ambulant misbrugsbehandling, og tilegne sig en helt ny livsstil, er krævende og til tider hårdt arbejde, som kræver disciplin og struktur.
Det er derfor afgørende, at du har en base, hvor du kan få ro omkring dig, mens du tilegner dig de nødvendige færdigheder.
Botilbuddet kan være en god modvægt til de miljøer med misbrug, du tidligere har færdes i. I botilbuddet har du mulighed for at opbygge et nyt og stoffrit netværk.
Struktur og stabilitet i dagligdagen
En væsentlig forudsætning for at kunne passe et arbejde eller tage en uddannelse efter endt behandling er, at kunne opretholde en regelmæssig og struktureret dagligdag.
Derfor har vi fokus på at lære dig, hvordan du kan få mere struktur og stabilitet ind i hverdagen.
Måske besidder du ikke de kompetencer, som er nødvendige for at indgå i sociale sammenhænge, hvilket kan skyldes en manglende kilde til positiv social interaktion.
Det har vi fokus på at lære dig, så du fremover bedre kan indgå i sociale sammenhænge fx med din familie eller et arbejdsfællesskab.
Målsætning for beboerne i botilbuddet er:
- At finde egen bolig
- At fasholde ophør af misbrug
- Få struktur på dagligdagen
- Tilegne sig redskaber til håndtering af krisesituationer
- At opleve en forbedret livskvalitet
- Få planlagt et individuelt beskæftigelsesfremmende forløb.
Botilbuddet er stoffrit
Botilbuddet er et stoffrit område, hvor sidemisbrug af enhver art medfører øjeblikkelig bortvisning. Det er ikke tilladt at være påvirket i huset. Det er ikke tilladt at få besøg.
Måske du er interesseret i: Stoffrit herberg for hjemløse på Roskildevej
Pædagogiske metoder i bofællesskabet
Vores botilbud har et pædagogisk fokus og er skabt til dig, der har udfordringer med sociale relationer.
AlfaRehabs botilbud tilbyder et miljø, der er ideelt til at træne sociale færdigheder og give støtte til beboere.
Hvis du oplever sociale problemer, kan det skyldes, at du har været isoleret på grund af misbrug i længere tid, hvilket gør det svært at omgås andre og følge almindelige regler.
Sociale kompetencer udvikles primært gennem social færdighedstræning i bofællesskabet, hvor personalet spiller en aktiv rolle.
Pædagogikken bygger på traditioner med faste rammer, retningslinjer, og regler. Personalet bruger samtale og dialog til at hjælpe dig med at reflektere og regulere uhensigtsmæssig adfærd.
Behandlingen inkluderer træning i almindelig daglig livsførelse, også kendt som ADL.
Du lærer nye sociale færdigheder i bofællesskabet som en af mange beboere og opbygger viden og gode vaner inden for sundhed og motion.
Dette forbedrer dine muligheder for at leve et liv uden stoffer og kriminalitet. Struktur og stabilitet er vigtige kilder, da en kaotisk livsstil kan forværre psykisk ustabilitet.
Eksempler på botilbuddets fokusområder
- Personlig hygiejne fx tøjskift og -vask, bad, håndvask, klipning m.m.
- Generel hygiejne fx i forbindelse med madlavning og rengøring
- Deltagelse i fællesskabet omkring kostplanlægning, indkøb og madlavning
- Hensyntagen til andre mennesker
- Regelmæssig rengøring og oprydning på eget værelse
- Strukturere dagligdagen fx stå op samt overholde spise- og mødetider.
Henvisning til botilbud Sølvgade
Hvis du overvejer en plads på AlfaRehabs botilbud i København, er vi her for at hjælpe dig. Du kan kontakte os på telefonnummer (45) 31 31 18 25.
Vores professionelle team står klar til at besvare dine spørgsmål og guide dig gennem processen, så du kan finde den støtte, du har brug for.
Vi ser frem til at høre fra dig og hjælpe dig med at tage det næste skridt mod en bedre fremtid.
Læs også om: Stoffrit herberg §110
Ofte stillede spørgsmål om bosteder i København
Hvad er forskellen på bosted og botilbud?
Et bosted er typisk en permanent løsning med fuld støtte, mens et botilbud som Sølvgade tilbyder en midlertidig mulighed med fokus på rehabilitering og selvstændighed.
Hvad kan et botilbud hjælpe med?
At opnå ædruelighed ved at tilbyde et struktureret og støttende miljø, hvor du kan arbejde målrettet med din personlige udvikling og skabe positive livsændringer.
Hvad koster det at bo i botilbud?
Prisen for at bo på et botilbud som Sølvgade kan variere afhængigt af individuelle behov og kommunal støtte, men formålet er altid at tilbyde økonomisk overkommelige muligheder på vejen mod uafhængighed.
Hvem betaler for botilbud?
Opholdet i et botilbud som Sølvgade kan finansieres af kommunen afhængigt af din situation, hvilket gør det økonomisk overkommeligt og tilgængeligt for dem, der har brug for det.
Send os en besked
Skriv til os i vores kontaktformular, og vi svarer hurtigst muligt (gerne inden for 12 timer).
Kan du ikke vente på svar, er du altid velkommen til at ringe til os døgnet rundt på telefon 35 35 35 81.