Antabus behandling

Information og hjælp til alkoholikere og pårørende

Alkoholbehandling AlfaRehab

Hvis du har problemer med alkohol og ønsker at stoppe med at drikke, kan Antabus behandling være en løsning for dig.

Antabus er en medicin, der kan hjælpe med at reducere din trang til alkohol, samtidig med at det giver en ubehagelig reaktion, hvis du alligevel drikker.

Dette kan være en stærk motivation til at holde sig ædru og undgå alkohol.

Sidder du med spørgsmål, eller ønsker du at tale med en af vores specialister? Kontakt os helt uforpligtende og naturligvis fortroligt.

Alkoholbehandling AlfaRehab
Anmeldelse-Alfa-Kobenhavn

Taknemmelig!

Jeg kan ikke sige med sikkerhed hvilke del af indsatsen der har været udslagsgivende.

Men summen af kardemommen er, at  jeg i dag ikke længere har behov for at drikke på daglig basis som jeg havde den dag, da jeg ringede.

Anmeldelse-Alfa-Kobenhavn

Fri for alkohol!

Jeg var dybt ulykkelig den dag jeg ringede første gang og jeg drak som en hest! uden at forstå at den sorg jeg søgte glemsel for på bunden af en flaske, blot blev forstærket af  den forpulede alkohol.

Det ved jeg i dag. Og det er helt sikkert takket være mit forløb.

Anmeldelse-Alfa-Kobenhavn

Nu er jeg ædru!

Jeg var på AlfaRehab og fik en fantastisk hjælp. Personalet er super dygtige, og omsorgsfulde,jeg har nu været ædru i 5 et halvt år.

Og uden den mulighed havde jeg ikke været ædru, det er et varmt og trygt sted. De gør det så godt!!

København

Østerbrogade 62, 3TV
2100 København Ø

Odense

Vestergade 48, 4TH
5000 Odense C

Århus

Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3, 1 TH
8000 Aarhus C

Antabus behandling: Hvad du skal vide, før du starter.

Du skal være klar over at Antabus ikke er en “mirakelkur” og at behandlingen skal kombineres med andre former for terapi og behandling.

Antabus kan have bivirkninger og kan være direkte farlig kombineret med anden medicin – derfor er det vigtigt at konsultere en læge, før man overhovedet starter behandlingen.

Hvis du overvejer Antabus behandling, skal du først tale med en professionel alkoholrådgiver, der kan hjælpe dig med at afgøre, om det er den rigtige løsning for dig.

4 facts om Antabus:

$

Antabus er et lægemiddel, der anvendes til behandling af alkoholafhængighed

$

Antabus virker ved at forhindre nedbrydningen af alkohol i kroppen, hvilket fører til ophobning af giftige stoffer og ubehagelige bivirkninger som kvalme, rødmen og hjertebanken

$

Antabus er kun effektivt, hvis du stopper helt med at drikke alkohol. Selv meget små mængder alkohol, kan udløse en lang række komplikationer. Komplikationer som i værste fald kan være livstruende!

$

Behandlingen med Antabus bør være en del af en decideret alkoholbehandling.

Har du et problem med alkohol?

Det kan være svært selv at afgøre om der findes et problem med alkohol.

I denne test kan du måske få en bedre idé om det tid til at bede om hjælp.

Antabus behandling
Antabus

Medicin alene gør dig ikke klogere på misbruget

Problemet ved brug af Antabus alene er bare, at det ikke løser og forklarer årsagen bag indtagelsen af alkohol.

Symptombehandling er lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen. Det virker måske nu og her som en god ide, men på sigt er det nok bedre at lære at holde sig eller tisse af i god tid.

Når alkoholikere udelukkende behandles med antabus uden terapi og decideret alkoholbehandling, snydes de. De bearbejder nemlig ikke årsagen til at de drikker og derfor er et tilbagefald en ofte set reaktion.

Hvorfor drikker jeg?

Måske du drikker for at dæmpe psykiske problemer eller følelser som sorg og vrede? Der kan også være andre årsager.

Se tegnene på et alkoholproblem

Se de typiske tegn og symptomer på at have et problem med alkohol og måske at være alkoholafhængig:

Alkoholbehandling hos AlfaRehab

Hvordan virker antabus?

Når du bruger antabus og samtidig indtager alkohol, får du en forøget koncentration af acetaldehyd i blodet.

Acetaldehyd er en af de største årsager til ”tømmermænd”. Når koncentrationen forøges, sker ubehagelige reaktioner i kroppen, såsom:

  • Hovedpine
  • Ansigtsrødme
  • Angst
  • Svimmelhed
  • Øget blodtryk
  • Hurtig puls
  • Kvalme
  • Opkastning og opkastningsfornemmelser.

I værste tilfælde kan du risikere kollaps eller dødsfald.

Tanken bag at indtage antabus er at du, hvis du bliver overmandet af drikketrang, kan afholde dig fra at drikke alkohol af frygt for de ubehagelige og farlige konsekvenser. I praksis viser det sig desværre ofte at drikketrangen er så voldsom at den overtrumfer frygten for konsekvenserne af antabus.

Antabus interagerer aktivt med mange andre medikamenter, og du bør derfor altid oplyse til lægen, hvis du tager antabus eller anden medicin. Overdosering af antabus kan fremkalde psykose, hallucinationer og angstanfald.

Kan man dø af at drikke på antabus?

Ja, man kan dø af antabus. I værste fald kan antabus behandling have en dødelig effekt hvis behandlingen ikke overholdes og patienten samtidig indtager alkohol. Derfor er det meget vigtigt at have korrekt information.

Da antabus behandling appellerer til en frygt for at indtage alkohol grundet konsekvenserne, er der mange der ikke kan overholde denne behandling fordi de simpelthen ikke får noget ud af det.

Frygtscenariet virker for nogle i en begrænset tidsperiode. Ofte sker der desværre det, at misbrugeren finder ud af måder at kontrollere antabussen på ved hjælp af andre medikamenter eller også springer de over – for igen at drikke alkohol.

Det er ikke af ond vilje, men det er i forvejen svært at slippe en afhængighed og næsten umuligt hvis du forventes af gøre det inspireret af frygt og uden støtte, hjælp og viden herom. Alkoholisme er en sygdom og som med alle andre sygdomme, skal den syge lære at leve med sygdommen og ikke i frygt for den.

Sundhedsstyrrelsen

Sundhedsstyrelsen anbefaler i retningslinjen, at alkoholafhængige personer får tilbudt familieorienteret alkoholbehandling.

Behandling i form af kognitiv adfærdsterapeutisk familieterapi.

Der er dokumentation for, at det øger familiens trivsel og mindsker alkoholindtaget hos den alkoholafhængige.

Alkoholbehandling

Bivirkninger og abstinenser ved Antabus

Nogle oplever ingen bivirkninger mens andre kan få mange bivirkninger.

For et eksempel kan nævnes hævelser i ansigtet, åndedrætsbesvær, nedsat appetit, skiftende humør med mere.

I starten vil alle der trapper ud af et misbrug altid opleve abstinenser – det er helt normalt men ubehageligt og netop derfor er social støtte enorm vigtig i misbrugsbehandling.

Læs evt mere på: Sundhedslex

Findes der en alternativ behandling?

Flere undersøgelser peger på at antabus har en meget begrænset virkning.

Antabus er ikke længere det bedste/foretrukne tilbud på medicinsk behandling til at behandle alkoholafhængighed.

Flere fagfolk anbefaler i stedet nogle andre typer af alkoholmedicin. Lægemidlet acamprocat har fx en langt bedre dokumenteret effekt.

Læs også: 4 alternativer til antabus

Kontakt os her

Har du brug for hjælp til dig selv, eller en som står der nær?

Telefonen er åben hele døgnet og du kan altid skrive til os her.

FAQ om antabus

De oftest stillede spørgsmål om behandling med antabus

Vi har tilbudt professionel hjælp og behandling til overforbrug af alkohol i mere end 15 år.

Vi møder mange spørgsmål – fra både personen som selv drikker, men også fra de pårørende som oplever alkoholproblemet helt tæt på.

Sidder du selv med spørgsmål?

Hvornår kan man drikke efter antabus?

Man må ikke drikke, når man har indtaget antabus, da det kan være livsfarligt.

Hvor længe virker antabus?

Når antabus behandling er indledt, så bør du ikke indtage alkohol i 1-2 uger efter du har indtaget antabus pga. af præparatets lange halveringstid.

Virker antabus?

Ordet antabus er dannet af de latinske ord anti (mod) og abusus (misbrug). Antabus indeholder disulfiram, et stof der forhindrer nedbrydningen af alkohol i leveren.

Antabus er et stof, der i midten af forrige århundrede blev opdaget af danske forskere. I Danmark er antabus stadig meget udbredt til medicinsk alkoholbehandling og ofte udskriver lægen det uden anden behandlingstilbud. Der mener vi ikke det virker, men kombineres det med terapi af en art ser vi ofte gode resultater hvor antabussen også hurtigt er noget der trappes ud af.

Hvor meget får jeg?

Hvis du får ordineret antabus, så indledes behandlingen med at du får 800 mg de første 2-3 dage, hvorefter du får 200 mg dagligt eller 400-800 mg 2 gange pr. uge. Du skal altid aftale med din læge om du skal begynde behandling med antabus da det er et receptpligtigt medikament og ikke alle mennesker tåler det

Hvornår er antabus ude af kroppen?

Antabus bliver længe i kroppen og vil oftest først være helt optaget efter 2 uger.

Hvad koster antabus?

Antabus koster nogle hundrede kroner. Som regel laver lægen en recept på det, hvorefter du stiller glasset hos lægen og indtager det der.