Anerkendelse: Sundhedsministeriet støtter vores gratis tilbud
Sundhedsministeriet anerkender vigtigheden af gratis hjælp til ludomani for at fremme mental sundhed.
AlfaRehab tilbyder gratis rådgivning, terapi og støttegrupper, hvilket fjerner økonomiske barrierer og støtter Sundhedsministeriets mål om bedre mental sundhed for alle.

Landsdækkende behandlinger
Rådgivning og hjælp 24/7 alle ugens dage
Vi hjælper flere hundrede personer årligt
Sundhedsfaglige behandlere
Gratis ludomanibehandling med anerkendelse
I foråret modtog vi en betydelig anerkendelse, en ægte ros fra Sundhedsministeriet, da vi fik tildelt puljemidler til vores ludomanibehandling.
Denne støtte gør det muligt for os at fortsætte vores vigtige arbejde de næste to år.
Vi kan nu hjælpe endnu flere mennesker med at blive fri af deres ludomani, hvilket er en stor lettelse for dem og deres familier.
Med disse midler kan vi udvide vores tilbud og sikre, at flere får adgang til den nødvendige støtte og behandling.
Flere bliver spilafhængige
Flere og flere mennesker spiller, og desværre viser vores statistikker, at afhængighed af pengespil også stiger.
Denne afhængighed er lige så skadelig som andre former. Ifølge Spillemyndighedens kvartalsstatistik steg spilforbruget i 3. kvartal 2021 sammenlignet med 2020.
Den samlede bruttospilleindtægt for væddemål, onlinekasino, spilleautomater og landbaseret kasino nåede 1.663 mio. kr., en stigning på 122 mio. kr. eller 7,9 %.
Kun spilleautomater har ikke oplevet en stigning i denne periode. Det er betydelige tal!
Se også: Ludomani har en pris
Stigning i ludomani-behandlingen
Hos AlfaRehab har vi også mærket denne stigning i form af henvendelser fra mennesker, der ønsker hjælp med deres spilafhængighed.
”Vi bliver så glade, når mennesker kommer til os og tør bede om hjælp. Det er så stor en beslutning og at få lov at hjælpe mennesker og se dem påtage sig ansvaret for deres egen trivsel, er det, der driver os i Alfa.
“For det er så meget lettere sagt end gjort! Lige med spilafhængigheder er det så vigtigt at være opmærksom på sine vaner og få hjælp i tide.
“Mange af dem vi hjælper, fortæller os, at de desværre først ret sent opdagede, at de havde en afhængighed. For nogle er det desværre så sent, at de står i kæmpe gæld og har mistet mange dyrebare relationer,”
– udtaler projektleder for ludomaniafdelingen Sanne Jensby Lind.
Sammen med teamet står hun klar til at hjælpe alle spilafhængige tilbage til et liv med frihed efter godkendelse af behandlingsplanen.
Vil du høre mere om det, har du spørgsmål eller bekymrer du dig om en, du har kær. Så kontakt os endelig på (45) 35 35 35 81, eller ved at sende os en besked her.
Gratis støtte til pårørende
Når en af dine nære lider af ludomani, kan det føles overvældende, men du er ikke alene. Hos AlfaRehab forstår vi, at spilafhængighed påvirker både spilleren og deres pårørende.
Derfor tilbyder vi et støtteprogram for pårørende, der inkluderer personlige samtaler og gruppemøder.
Vores rådgivere hjælper dig med at udvikle strategier til at håndtere udfordringerne og støtte din kære bedst muligt.
Kontakt os i dag for at starte en positiv forandring og genopbygge tilliden i jeres forhold. Sammen kan vi skabe en lysere fremtid.
Læs også: Livet som pårørende til ludomani
Kontakt os her
Har du brug for hjælp til dig selv eller en nærstående? Vores telefonlinje er åben døgnet rundt, så du kan få den støtte, du har brug for, når som helst.
Vi er her for at lytte og hjælpe. Du er også velkommen til at skrive til os her, hvis du foretrækker det. Vi står klar til at støtte dig i din rejse mod bedring.
Send os en besked
Skriv til os i vores kontaktformular, og vi svarer hurtigst muligt (gerne inden for 12 timer).
Kan du ikke vente på svar, er du altid velkommen til at ringe til os døgnet rundt på telefon 35 35 35 81.